Ensomhed. Installation

I dette værk har jeg undersøgt, hvad der sker, når en tekst flytter sig fra papir til stof.

En tekst om ensomhed er broderet med hvid tråd ind i tre lagner. Den hvide tråd gør ordene næsten usynlige og viser, at ensomhed ofte er en følelse, andre ikke kan se.

Lagnerne er tæt forbundet med kroppen, søvnen og det private rum. De bærer på spor af det levede liv og på det, vi tager med os gennem natten. Symbolikken ligger både i forsøget på at vaske noget væk og i at lufte en følelse, mange bærer på, men få taler højt om.

Når ordene sidder fast i stoffet, bliver teksten kropslig. Den er ikke noget, man bare kan vaske af. Når lagnerne bevæger sig i vinden, forskyder ordene sig, folderne kaster skygger, og digtet får sin egen langsomme puls.

I sengen mod det blege lys
vågnede jeg af mareridt
hvor alting var tabt
efter krampagtige forsøg
på at lege
mellem aftryk
fra en lykkelig tid

I et vågnet håb
fra den allersidste følelse
overtaler jeg min ensomhed
som soler sig
i lagernes skygger
om at besidde en anden
som kan bære dig

Blandt kærlighedsløs kulde
slår erkendelsen mig
omkuld
mens varmen erobrer
det sidste hjørne af sandheden