Katrine Aastrøm, kunstner og grafisk designer.

Født i Gentofte. Opvokset forskellige steder i Danmark og på et skib i Middelhavet. Bosat i Aarhus.

Ved køb, kontakt aastroms@gmail.com

Jeg arbejder med en bred vifte af materialer som blæk, gouache, akryl, akvarel og digitale værktøjer som Adobe. At tegne og male er en kilde til glæde og fordybelse for mig – en kreativ proces, der giver ro og energi. Ofte vender jeg tilbage til de samme motiver, fordi gentagelsen har en meditativ virkning. Mine værker ender næsten altid med at udforske botaniske temaer, fyldt med farver og liv.

Indimellem søger jeg nye motiver for at udfordre mig selv og bryde vanerne – en nødvendighed for at holde kreativiteten frisk og udvikle mit udtryk.

Botaniske illustrationer:

I mine botaniske illustrationer, også kaldet Krat-akvareller, udforsker jeg det liv, der gemmer sig i naturens. Krat er naturlige bevoksninger, primært bestående af buske og små forvoksede træer – en vild og urørt del af naturen, fri for menneskets indgreb og forskønnelse. Når man træder tættere på og lader blikket vandre ind i krattets dyb, åbner der sig en verden fuld af detaljer: spindelvæv, insekter, fugle og blomster, som alle finder hjem eller slår rod her. Det trækker jeg frem i mine illustrationer og giver dermed krattet et nyt og særligt udtryk.

Mad:

De farverige mad illustrationer kommer af kærligheden til mad. Mad samler mennesker. Skaber samtaler og stiller sulten. Mad er liv, død og kærlighed.

Klip:

Jeg klipper for at få mine hænder til at falde til ro, eller egentlig nok mere for at imødekomme den aktivitet, jeg mærker de har brug for.

Plakater/Grafik

Plakaterne startede som digitalt tegnede skitser til original malerier og har siden fået deres helt eget liv. Malerierne blev malet i 2018 og er alle udsolgte.

Plakaterne trykkes først, når man afgiver bestilling. Dette bidrager til en mere bæredygtig produktion og skåner klimaet, hvilket også betyder, at der skal påregnes ekstra leveringstid.

CV – Et lille udpluk.

Er repræsenteret hos Galleri Lyrum i Aarhus C. hvor mine krat illustrationer sælges.

Vindues juleillustrationer i den gamle træskofabrik, i Svejbæk, 2024.

Vindues juleillustrationer til strøget i Silkeborg, 4 år i træk.

Permanent kunst på vinduerne til Hadsten bibliotek.

Vindues juleillustrationer og permanent botanik til Paustian, Aarhus 2022.

Dronninglund Kunstcenter – Påskeudstilling.

Egmont/Nordisk Film kunstforening.

Højbjerg bibliotek. Udstilling og udsmykning.

Aarhus Festuge.

Hotel Nobis, København.

Alletiders Kunst.

DSB Kunstforening.

Salling. Illustration af julevinduer i Aalborg og Aarhus.

Imerco. Illustration af vinduer til flagskibsprojekt i Kgs. Lyngby.

Streetfood Aarhus.

Hendes verden.

Envision reklamebureau.

Idébutikken (illustration af vinduer).